Formål
Integrationen giver et it-system mulighed for at hente indkomstoplysninger fra eIndkomst på vegne af en myndighed til brug for sagsoplysning for en eller flere borgere.Vilkår og betingelser
Adgang til indkomstoplysninger for myndigheder er angivet i Indkomstregisterlovens §7 og given særlovgivning, hvori adgang til indkomstregisteret er nævnt specifikt.Hjemmel til indkomstdata afspejles i en abonnementsaftale mellem SKAT og kommunen som myndighed. Derfor skal en kommune have en gyldig abonnementsaftale med SKAT på det eller de relevante sagsområder.
Det er kommunens opgave at kontakte SKAT og indgå abonnementsaftale. Abonnementsaftalen skal redegøre for ønsket datagrundlag med baggrund i den lovhjemmel, der giver adgang til data.
Kommunen skal beslutte hvilket SE-nr., abonnementet skal knyttes til. Kommunen skal for det valgte SE-nr. give KOMBIT revisoradgang. Dette gøres i TastSelvErhverv på skat.dk
Du finder et link til de Generelle vilkår nedenfor i den blå sidefod.
Beskrivelse
Integrationen giver mulighed for at hente indkomstoplysninger for en eller flere borgere udsøgt på den virksomhed/myndighed, der har indberettet en indkomst. eIndkomst udstiller indkomstoplysninger 120 løbende måneder tilbage i tid.
It-systemet vil alene modtage de indkomstoplysninger, der er omfattet i abonnementsaftalen med SKAT, så der vil ofte være tale om en delmængde af indkomstoplysninger på en borger.
Hvis der er behov for at hente store mængder indkomstoplysning for en borger, giver integrationen mulighed for, at der kan kaldes flere gange opdelt i sekventielle perioder.
Indkomstregisteret er et batchorienteret system. Hvis der er behov for store udsøgninger; mange virksomheder, lange perioder el. lign., kan udsøgning med fordel deles op i flere kald. Alternativt kan anvendes SF0770_E, der udstiller en lignende søgning, hvor resultatet leveres i batch og kan modtages som enten fil eller besked.
Services
Formål
Servicen er en synkron webservice, der giver mulighed for at hente indkomstoplysninger for en eller flere personer.
Beskrivelse
CVR-nr./SE-nr. for indberetter angives sammen med en søgeperiode. Søgeperioden kan enten vælges for lønperioden eller for dispositionsdato. Bemærk, at en lønperiode kan være fra én dag til flere måneder, og de lønperioder, hvor søgeperiode har helt eller delvist overlap, kommer ud i resultatet.
Anvenderen identificerer sig med SE-nr. og abonnementskoder. Abonnementskoder er givet ved den abonnementsaftale, der er indgået med SKAT, og reflekterer den lovhjemmel informationer hentes med.
Output: Indkomstoplysning om en eller flere borgere i overensstemmelse med abonnementsaftalen.
Eksternt testmiljø
Endpoint: https://exttest.serviceplatformen.dk/service/IndkomstOplysningVirksomhedHentService
UUID: 90dc7a61-daa3-431b-accc-5a4062bdf49c
EntityId: http://entityid.kombit.dk/service/sp/indkomstoplysningvirksomhedhent/1
Fejlkoder: Link til fejlkode
Produktionsmiljø
Endpoint: https://prod.serviceplatformen.dk/service/IndkomstOplysningVirksomhedHentService
UUID: 90dc7a61-daa3-431b-accc-5a4062bdf49c
EntityId: http://entityid.kombit.dk/service/sp/indkomstoplysningvirksomhedhent/1
Fejlkoder: Link til fejlkode
Service Level Agreement (SLA)
Information om SLA’er og åbningstider for den fælleskommunale infrastruktur finder du på denne side.