Formål
Integrationen giver det kommunale ydelsessystem mulighed for at sende og opdatere status på ydelser til jobcentrene. Integrationen er bilateral mellem kommunernes jobcenterløsninger og løsningen Kommunernes Ydelsessystem (KY).Vilkår og betingelser
Du finder et link til de Generelle vilkår nedenfor i den blå sidefod.Integrationen kan kun anvendes af jobcenterløsninger og KY. Såfremt en kommune ikke har direkte integration til den jobcenterløsning, som anvendes af kommunen, skal der yderligere indgås aftale med leverandøren af jobcenterløsningen om dette. For en uddybning af anvendelsesvilkår se dokumentationen.
Nyt i denne version
Opdateret med retningslinjer for kommunal godkendelse af Serviceplatformens viderestilling af kald fra fagsystemerne til jobcenterløsningerne. Dette medfører, at jobcenterløsningerne skal oprette de nødvendige services på ADM, og at fagsystemerne skal lave serviceaftaler på de relevante services for at sikre kommunal godkendelse af dataforsendelse.
Beskrivelse
Integrationen er en gennemstillingsintegration på Serviceplatformen. Integrationen benyttes af løsningen KY til at opdatere jobcentrene med bevillingsoplysninger (herunder oprettelse, opdatering og sletning) på en borger, når der er ændringer i borgerens ydelse. Herunder evt. relationer til kontaktforløbet og jobcenterløsningens sag, hvis disse kendes.
Services
Formål
Servicen udstilles som en synkron webservice på Serviceplatformen. Den giver mulighed for at levere informationer til jobcenterløsningerne. Serviceplatformen router til relevant jobcenterløsning.
Beskrivelse
Servicen er implementeret som en SOAP-webservice, hvor status på ydelser gennemstilles til jobcenterløsningerne, som leverer synkront svar tilbage til anvender.
Servicen udstiller to operationer:
- Ret bevilling benyttes til at overføre bevillingsoplysninger til en given jobcenter-løsning i forbindelse med opstart/ændringer af bevillinger. Der skal kun sendes bevillinger med status afgjort/i gang/stoppet, og dermed ikke for ansøgte og afslået bevillinger. Er der tilknyttet et kontaktforløb til bevillingen, overføres referencer til jobcenterets Sag og Kontaktforløb.
- Slet bevilling benyttes til at overføre bevillingsoplysninger til jobcenterløsning i forbindelse med sletning af bevilling. En sletning af bevilling foretages pr. dags dato for servicekald. Er der tilknyttet et kontaktforløb til bevillingen, overføres referencer til jobcenterets Sag og Kontaktforløb.
For hver besked, der sendes, returneres en synkron, forretningsmæssig kvittering tilbage.
En besked består af en fællesdel (header) med felter, der gælder for alle beskedtyper, samt en krop (body), som varierer afhængig af beskedtype.
Eksternt testmiljø
Endpoint: https://exttest.serviceplatformen.dk/service/JC/Kontanthjaelp/2
UUID: 54b957dc-b2f7-41b1-9e2d-709ad9458a04
EntityId: http://jc.serviceplatformen.dk/service/kontanthjaelp/2
Fejlkoder: Link til fejlkode
Produktionsmiljø
Endpoint: https://prod.serviceplatformen.dk/service/JC/Kontanthjaelp/2
UUID: 54b957dc-b2f7-41b1-9e2d-709ad9458a04
EntityId: http://jc.serviceplatformen.dk/service/kontanthjaelp/2
Fejlkoder: Link til fejlkode
Supportydelser
Sådan testes integrationen
Er det første gang du skal have adgang til en integration der anvender webservice, er der hjælp at hente i vejledningen ’Kom godt i gang –webservice’. Vejledningen har fokus på teknik og indeholder et praktisk eksempel på de trin du skal igennem, for at få adgang til en webservice på infrastrukturen.
Du kan finde flere gode vejledninger, blandt andet om hvordan du benytter certifikater på infrastrukturen, her.
Læs mereService Level Agreement (SLA)
Information om SLA’er og åbningstider for den fælleskommunale infrastruktur finder du på denne side.