Følg udviklingen af den fælleskommunale infrastruktur
Se med i overblikket over den kommende tids aktiviteter omkring den fælleskommunale infrastruktur.
Kommunernes Data og Infrastruktur (KDI) har publiceret et nyt pipeline-overblik, der viser et udpluk af de forretnings- og udviklingsaktiviteter, KDI arbejder med i 2021. Vi håber, det kan give dig et brugbart indblik i nogle af de initiativer, der er på vej, som kan berige og øge anvendelsen af infrastrukturen til gavn for den kommunale forretning.
Overblikket bliver opdateret og publiceret i Digitaliseringskataloget hvert kvartal.
Du kan bl.a. læse om Næste generation Digital Post (NgDP) og Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) samt planlagt udvikling (releases og nye services).