Grundtanken bag brugen af Digitaliseringskataloget udmøntes i den proces, eller rejse, vi har valgt at kalde: Fra idé til idriftsættelse.
Rejsen med at benytte den fælleskommunale infrastruktur starter i jeres forretning. I Digitaliseringskataloget har vi valgt at farve de informationer, som henvender sig direkte til forretningen, røde. Vi har også samlet de informationer som er vigtigst for dig på siden Forretning.
Næste step på din rejse er at udvikle og teste op mod infrastrukturen. Det er blandt andet her, du finder tekniske beskrivelser, dokumentationspakker samt hjælp til test og support til udvikling. Når indholdet handler om udvikling og test, har vi givet det en gul farve. Vi har også samlet de informationer, som er vigtigst for dig på siden Udvikling og test.
Når der er hul igennem til infrastrukturen, kommer det lange seje træk med drift. Vi har samlet de informationer, som knytter sig til driften under en grøn farve. Nu kan jeres driftsansvarlige tage over og med fordel benytte de informationer, som findes under Drift.
Med andre ord, så har vi forsøgt at gøre det lettere for dig at overskue, hvilke informationer som henvender sig direkte til dig og hvordan din færd ser ud, når du skal have koblet dit system på kommunernes fælles infrastruktur.
Læs mere under: Din proces - fra idé til idriftsættelse