Ny integration giver adgang til årsopgørelser
9. oktober åbnes der op for en ny integration som giver anvendere adgang til årsopgørelsesoplysninger via SKATs Digitale Udstillingsplatform.
Med den nye integration på kommunernes fælles infrastruktur, kan anvendere se frem til at få adgange til skatteoplysninger fra SKATs Digitale Udstillingsplatform (DUPLA). Platformen – og integrationen SF0787 SKAT Digital Udstillingsplatform – udstiller i første ombæring årsopgørelsesoplysninger på borgere.
På baggrund af forespørgsler på person (CPR) og Indkomstår, kan anvender således indhente årsopgørelser for en given borger for et eller flere år.
Særlige vilkår
For at kunne få adgang til disse data, er der fra SKATs side stillet krav om, at de kommuner - og deres leverandører - som ønsker at anvende disse data, skal oprette en abonnementsaftale i SKATs Digitale Udstillingsplatform (DUPLA), baseret på hjemlen for de sagsområder, hvor data skal anvendes.