Bliv klar til at kode: ØKO
På denne side kan du læse om:
- Forudsætninger for at kunne påbegynde udvikling
- Integrationer og servicetyper
- Dokumentation og vejledning
- Test
Forudsætninger for at kunne påbegynde udvikling
- Du er oprettet som leverandørorganisation og har adgang til Fælleskommunalt Administrationsmodul
- Dit it-system er registreret i Fælleskommunalt Administrationsmodul
- Du har anmodet om og fået godkendt de nødvendige serviceaftaler (se herunder)
Integrationer og servicetyper
Økonomiintegrationer indeholder hvert et antal services. Du kan læse mere om de tilgængelige services på de respektive integrationssider, som du finder på siden for Fælleskommunale Økonomiintegrationer i Digitaliseringskataloget.
Bemærk: For at skrive til økonomiintegrationerne, skal dit it-system også bruge værdier fra et sortiment, der er oprettet til fagsystemet. Værdierne kan indtastes manuelt eller du kan anvende integrationen SF7002 - Overfør Sortiment. Oprettelsen af Sortimentet skal arrangeres med Fælleskommunale Økonomiintegrationer. I videoen herunder kan du se et konkret eksempel på, hvordan du opretter et sortiment til debitorintegrationen.
Fælleskommunale Økonomiintegrationer bruger tre forskellige typer services:
Webservice
For at kunne kalde webservices i økonomiintegrationerne skal der oprettes en serviceaftale med den pågældende myndighed. Der skal oprettes en webservicerute og du skal have de(n) korrekte dokumentation for den enkelte service og certifikater. I Serviceplatformens Eksterne testmiljø (ExtTest) er det kun muligt at teste med en specifik gruppe myndigheder: Ballerup, Faxe, Lyngby-Taarbæk og Hjørring. Se mere under ”Test”.
- Du kan læse mere om serviceaftaler og finde vejledning til oprettelse i Fælleskommunalt Administrationsmodul på denne side.
- Du kan læse mere i Kom godt i gang-vejledningen til Serviceudbyder.
Serviceaftaler
Når du skal oprette en serviceaftale til en økonomiintegration, skal du være opmærksom på, at du skal inkludere to services: Én som udstilles af Serviceplatformen, og én som udstilles af debitorsystemet/fagsystemet. Du skal igennem disse trin, når du skal oprette serviceaftalen i Fælleskommunalt Administrationsmodul:
- Vælg Serviceaftaletypen: ”Uden videregivelse af data”
- Vælg følgende services:
- Den service du skal bruge, som den er udstillet af Serviceplatformen.
- Dens korresponderende service, som er udstillet af myndighedens Debitorsystem.
- Vælg en Rolle for hver service. økonomiservices har kun en rolle.
Ruter
Der skal bestilles en ydelse til oprettelse af rute til webservice. Ruter skal bestilles af Serviceudbyder. Ruter til Debitorsystemer skal dermed bestilles af debitorleverandøren på foranledning af afsendersystem.
Certifikater
For at kunne kalde webservices, skal du skal have installeret følgende certifikater:
- Dit eget funktionscertifikat (tilknyttet dit it-system i Fælleskommunalt Administrationsmodul).
- Certifikater til Serviceplatformen.
- Certifikater til Secure Token Service.
Se også: Kom godt i gang med certifikater.
Asynkrone forretningssvar
Visse økonomiintegrationer tilbyder et asynkront forretningssvar. For at anvende disse, skal du oprette en Fælleskommunal Service på dit it-system. Se 'Brugervejledning til Administrationsmodulerne for leverandører' for detaljer. Bemærk, at typen skal være Fælleskommunal Service, at du også skal bestille ydelsen konfiguration af egen Webservice og at du kun bør udstille med Tokensikkerhed. Når du beder debitorleverandøren bestille de ruter, du skal bruge, skal du også gøre dem opmærksom på denne asynkrone rute, og supplere dem med Navn og EntityID på den service, du har udstillet.
Dokumentation
Du skal også bruge den relevante dokumentation for den relevante service:
- WSDL- og XSD-filer for de enkelte webservices – disse findes i dokumentationspakkerne på integrationerne - se fx dokumentationspakken for SF1590_B_01
- Endpoints for de enkelte webservices – disse findes under Services på de integrationssider – se fx SF1590_B_01 - Afsend DebitorRegistrering
Når alt ovenstående er på plads, kan du begynde at kalde webservices.
Filservice
For at anvende en filservice (SFTP) skal du have sat dit it-system op som Anvendersystem og udfylde SSH brugernavn samt SSH nøgle.
Du kan læse mere om Fælleskommunal Filudveksling , serviceaftaler og ruter her
- Du kan læse mere om og finde vejledning til oprettelse i Fælleskommunalt Administrationsmodul på denne side.
Beskedservice
For at kunne modtage beskeder via Beskedfordeleren, skal du indledningsvis anmode om en serviceaftale til servicen "afhent" indeholdende relevante dataafgrænsninger. Disse afgrænsninger specificerer hvilke beskeder, du må modtage. Når serviceaftalen er godkendt, skal du dernæst via Beskedfordelerens brugergrænseflade opsætte dueslag, abonnement og abonnementsudtryk, hvoraf sidstnævnt beskriver de beskeder, som du ønsker at modtage; dette vil således være en delmængde af de beskeder, som serviceaftalen giver adgang til.
Du kan læse mere om Beskedfordeleren her og eller læse vejledningen 'Kom godt i gang - Fælleskommunal Beskedfordeler'.
Dokumentation og vejledning
På Digitaliseringskatalogets 'Kom godt i gang'-side finder du en række vejledninger til ibrugtagning af forskellige elementer som anvendes i Fælleskommunale Økonomiintegrationer. Dertil findes der dokumentpakker på de individuelle integrationssider, som indeholder al den nødvendige information. Se nedenfor for links til dokumentationspakker. På integrationssiden, kan du også folde de enkelte services ud, og her findes link til Serviceplatformens fejlkoder pr. service. Se fx 'Fejlkoder for DebitorRegistreringAfsend service i SF1590_B_01'.
Test
Der er flere muligheder for, at en fagsystemleverandør kan teste anvendelsen af Fælleskommunale Økonomiintegrationer. KOMBIT stiller en række virtualiseringer til rådighed, som gør det muligt at test generiske flow og response. Virtualiseringerne kan anvendes allerede i udviklingsfasen, men også som en del af en egentlig test. Der er virtualiseringer til både SF1590_A Finans og SF1590_B Debitor.
For at foretage end-to-end test mellem et fagsystem og en ERP-løsning, er det nødvendigt at lave en aftale med en (eller flere) ERP-leverandører. Aftalen er en forudsætning for at benyttes ERP-leverandørernes testmiljø - til test op imod henholdsvis KMD Opus, Fujitsus Prisme (Prisme 2009 og Prisme 2015) eller Ejerkredsens ØS Indsigt. Derudover anbefaler KOMBIT, at der altid foretages en produktionsverifikation i forbindelse med idriftsættelse i en kommune, dette skal sikre, at mapningen af sortimentet i omsætningstabellen er foretaget.